Grammatik & skrivning · Avanceret (B2)
Ingen artikler passer til filtrene her.
Kasus
Akkusativ og dativ
Akkusativ bruges om det, handlingen går direkte ud over (Ich sehe den Film), og dativ om modtageren og efter bestemte verber og præpositioner (Ich gebe dem Freund das Buch). Spørg Wen/Was? for akkusativ og Wem? for dativ. I akkusativ ændres kun hankøn (der → den, ein → einen), mens alle køn ændres i dativ (dem, der, dem, den + n). Danskere glemmer kasus, fordi dansk ikke viser den, og overser verber som helfen og danken, der altid tager dativ. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Kasus
Genitiv – hvornår bruges den?
Genitiv angiver ejerforhold og tilhør (das Auto des Vaters, die Geschichte der Stadt) og bruges efter præpositioner som wegen, während, trotz og statt – i fagsprog også aufgrund, angesichts og infolge. Hankøn og intetkøn får -(e)s på navneordet: des Vaters, des Hauses, og egennavne får -s uden apostrof: Annas Buch. I talesprog erstattes genitiv ofte af von + dativ, men i skriftlige opgaver, rapporter og akademisk tekst forventes genitiv. Den typiske danske fejl er apostrof (Anna’s) og manglende -s. Artiklen dækker gymnasiet, videregående og akademisk niveau.
Verber og tider
Modalverber
Modalverberne können, müssen, dürfen, sollen, wollen og mögen/möchten ændrer betydningen af et andet verbum, som står i infinitiv til sidst i sætningen: Ich kann gut schwimmen. I nutid har ich og er/sie/es samme form uden -t (er kann, sie muss). Pas på to klassiske fælder: müssen nicht betyder »behøver ikke«, mens nicht dürfen betyder »må ikke« – og i perfektum hedder det hat kommen können, ikke gekonnt. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og videregående niveau.