Akademisk grammatik · Akademisk (C1–C2)
Ingen artikler passer til filtrene her.
Kasus
Akkusativ og dativ
Akkusativ bruges om det, handlingen går direkte ud over (Ich sehe den Film), og dativ om modtageren og efter bestemte verber og præpositioner (Ich gebe dem Freund das Buch). Spørg Wen/Was? for akkusativ og Wem? for dativ. I akkusativ ændres kun hankøn (der → den, ein → einen), mens alle køn ændres i dativ (dem, der, dem, den + n). Danskere glemmer kasus, fordi dansk ikke viser den, og overser verber som helfen og danken, der altid tager dativ. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Kasus
Genitiv – hvornår bruges den?
Genitiv angiver ejerforhold og tilhør (das Auto des Vaters, die Geschichte der Stadt) og bruges efter præpositioner som wegen, während, trotz og statt – i fagsprog også aufgrund, angesichts og infolge. Hankøn og intetkøn får -(e)s på navneordet: des Vaters, des Hauses, og egennavne får -s uden apostrof: Annas Buch. I talesprog erstattes genitiv ofte af von + dativ, men i skriftlige opgaver, rapporter og akademisk tekst forventes genitiv. Den typiske danske fejl er apostrof (Anna’s) og manglende -s. Artiklen dækker gymnasiet, videregående og akademisk niveau.
Sætningsopbygning
Ledsætninger – verbet til sidst
I tyske ledsætninger – efter fx weil, dass, wenn, als, ob og obwohl – står det bøjede verbum til sidst: …, weil ich keine Zeit habe. Ledsætninger adskilles altid med komma fra hovedsætningen. Står ledsætningen først, begynder hovedsætningen med verbet: Weil es regnet, bleiben wir zu Hause. Danskere beholder ofte dansk ordstilling (…, dass er hat recht) og glemmer kommaet. Pas også på denn, der betyder fordi, men ikke sender verbet til sidst. Artiklen dækker alle niveauer fra 8. klasse til akademisk tysk.
Sætningsopbygning
Ordstilling – verbet på plads 2
I tyske hovedsætninger står det bøjede verbum altid på plads 2 (V2-reglen). Begynder sætningen med andet end subjektet – fx et tidsled eller et sted – bytter subjekt og verbum plads: Heute gehe ich ins Kino. Alle andre verbdele – infinitiv, partizip og adskillelige forstavelser – står til sidst: Ich habe gestern einen Film gesehen. Danskere laver typisk fejlen Heute ich gehe, fordi dansk ordstilling ligner, men ikke er den samme. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk med feltmodellen.
Verber og tider
Perfektum og præteritum
Tysk har to fortider: perfektum (ich habe gespielt, ich bin gefahren) bruges mest, når man taler og skriver om sig selv, og præteritum (ich spielte, ich fuhr) bruges i fortællinger, aviser og fagtekster. Ved sein, haben og modalverberne bruger man præteritum også i talesprog: ich war, ich hatte, ich konnte. Perfektum dannes med haben eller sein + partizip II til sidst, og sein bruges ved bevægelse og forandring. Danskere laver typisk fejlen Ich habe gegangen. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.