Grammatik & skrivning · 3.g
Ingen artikler passer til filtrene her.
Kasus
Akkusativ og dativ
Akkusativ bruges om det, handlingen går direkte ud over (Ich sehe den Film), og dativ om modtageren og efter bestemte verber og præpositioner (Ich gebe dem Freund das Buch). Spørg Wen/Was? for akkusativ og Wem? for dativ. I akkusativ ændres kun hankøn (der → den, ein → einen), mens alle køn ændres i dativ (dem, der, dem, den + n). Danskere glemmer kasus, fordi dansk ikke viser den, og overser verber som helfen og danken, der altid tager dativ. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Typiske fejl for danskere
De mest almindelige fejl, danskere laver
Danskere laver typisk de samme fejl på tysk: verbet står ikke på plads 2 (Heute ich gehe), navneord skrives med lille, kasus glemmes (Ich habe ein Hund), »jeg er 14 år« oversættes direkte, perfektum dannes med haben ved bevægelse, og konstruktioner som »der er«, »jeg mangler« og »jeg kan lide« oversættes ord for ord. Kender du de ti klassiske fejl og tjekker dem systematisk, forbedrer du dit tysk hurtigt. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.
Kasus
Genitiv – hvornår bruges den?
Genitiv angiver ejerforhold og tilhør (das Auto des Vaters, die Geschichte der Stadt) og bruges efter præpositioner som wegen, während, trotz og statt – i fagsprog også aufgrund, angesichts og infolge. Hankøn og intetkøn får -(e)s på navneordet: des Vaters, des Hauses, og egennavne får -s uden apostrof: Annas Buch. I talesprog erstattes genitiv ofte af von + dativ, men i skriftlige opgaver, rapporter og akademisk tekst forventes genitiv. Den typiske danske fejl er apostrof (Anna’s) og manglende -s. Artiklen dækker gymnasiet, videregående og akademisk niveau.
Sætningsopbygning
Ledsætninger – verbet til sidst
I tyske ledsætninger – efter fx weil, dass, wenn, als, ob og obwohl – står det bøjede verbum til sidst: …, weil ich keine Zeit habe. Ledsætninger adskilles altid med komma fra hovedsætningen. Står ledsætningen først, begynder hovedsætningen med verbet: Weil es regnet, bleiben wir zu Hause. Danskere beholder ofte dansk ordstilling (…, dass er hat recht) og glemmer kommaet. Pas også på denn, der betyder fordi, men ikke sender verbet til sidst. Artiklen dækker alle niveauer fra 8. klasse til akademisk tysk.
Verber og tider
Modalverber
Modalverberne können, müssen, dürfen, sollen, wollen og mögen/möchten ændrer betydningen af et andet verbum, som står i infinitiv til sidst i sætningen: Ich kann gut schwimmen. I nutid har ich og er/sie/es samme form uden -t (er kann, sie muss). Pas på to klassiske fælder: müssen nicht betyder »behøver ikke«, mens nicht dürfen betyder »må ikke« – og i perfektum hedder det hat kommen können, ikke gekonnt. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og videregående niveau.
Sætningsopbygning
Ordstilling – verbet på plads 2
I tyske hovedsætninger står det bøjede verbum altid på plads 2 (V2-reglen). Begynder sætningen med andet end subjektet – fx et tidsled eller et sted – bytter subjekt og verbum plads: Heute gehe ich ins Kino. Alle andre verbdele – infinitiv, partizip og adskillelige forstavelser – står til sidst: Ich habe gestern einen Film gesehen. Danskere laver typisk fejlen Heute ich gehe, fordi dansk ordstilling ligner, men ikke er den samme. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk med feltmodellen.
Verber og tider
Perfektum og præteritum
Tysk har to fortider: perfektum (ich habe gespielt, ich bin gefahren) bruges mest, når man taler og skriver om sig selv, og præteritum (ich spielte, ich fuhr) bruges i fortællinger, aviser og fagtekster. Ved sein, haben og modalverberne bruger man præteritum også i talesprog: ich war, ich hatte, ich konnte. Perfektum dannes med haben eller sein + partizip II til sidst, og sein bruges ved bevægelse og forandring. Danskere laver typisk fejlen Ich habe gegangen. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Præpositioner
Præpositioner med dativ og akkusativ
Nogle tyske præpositioner styrer altid akkusativ – durch, für, gegen, ohne, um – og andre altid dativ – aus, bei, mit, nach, seit, von, zu. Artiklen efter præpositionen skal derfor stå i den rigtige kasus: für den Vater, mit dem Bus, bei meiner Oma. Mange verber og adjektiver har desuden en fast præposition, som ikke svarer til dansk: warten auf, Angst haben vor, sich interessieren für. Den typiske danske fejl er at vælge præposition og kasus efter dansk. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.