Grammatik & skrivning · 7. klasse
Ingen artikler passer til filtrene her.
Kasus
Akkusativ og dativ
Akkusativ bruges om det, handlingen går direkte ud over (Ich sehe den Film), og dativ om modtageren og efter bestemte verber og præpositioner (Ich gebe dem Freund das Buch). Spørg Wen/Was? for akkusativ og Wem? for dativ. I akkusativ ændres kun hankøn (der → den, ein → einen), mens alle køn ændres i dativ (dem, der, dem, den + n). Danskere glemmer kasus, fordi dansk ikke viser den, og overser verber som helfen og danken, der altid tager dativ. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Typiske fejl for danskere
das/dass, als/wenn og seit/seid
Tre ordpar forveksles tit: das er artikel eller pronomen (das Buch, das Haus, das wir kaufen), mens dass er bindeordet »at« (Ich weiß, dass …). Als bruges om én bestemt gang i fortiden (Als ich klein war, …) og ved sammenligning (größer als), mens wenn betyder »hvis« eller »når« om nutid, fremtid og gentagelser. Seit betyder »siden/i« om tid, mens seid er ihr-formen af sein (ihr seid). Testen: kan ordet erstattes af dieses eller welches, er det das. Artiklen dækker grundskolen, gymnasiet og voksne.
Typiske fejl for danskere
De mest almindelige fejl, danskere laver
Danskere laver typisk de samme fejl på tysk: verbet står ikke på plads 2 (Heute ich gehe), navneord skrives med lille, kasus glemmes (Ich habe ein Hund), »jeg er 14 år« oversættes direkte, perfektum dannes med haben ved bevægelse, og konstruktioner som »der er«, »jeg mangler« og »jeg kan lide« oversættes ord for ord. Kender du de ti klassiske fejl og tjekker dem systematisk, forbedrer du dit tysk hurtigt. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.
Køn og artikler
der, die, das – køn på tysk
Tyske navneord har tre køn: der (hankøn), die (hunkøn) og das (intetkøn), og i flertal hedder artiklen altid die. Kønnet skal læres sammen med ordet, men endelsen afslører det ofte: -ung, -heit, -keit og -schaft giver die (die Zeitung), -chen og -lein giver das (das Mädchen), og ved sammensatte ord bestemmer det sidste led (der Kühlschrank). Danskere tager ofte fejl, fordi tysk køn ikke følger dansk en/et: et bord hedder der Tisch. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.
Køn og artikler
Flertal på tysk
Tysk danner flertal på fem måder: -e (der Tag – die Tage), -(e)n (die Frau – die Frauen), -er (das Kind – die Kinder), -s (das Auto – die Autos) og uden endelse (der Lehrer – die Lehrer) – ofte med omlyd, så a bliver til ä. Artiklen i flertal er altid die, og i dativ flertal får navneordet et ekstra -n: mit den Kindern. Den typiske danske fejl er at sætte -s på alt eller glemme omlyden (die Äpfel). Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.
Verber og tider
Modalverber
Modalverberne können, müssen, dürfen, sollen, wollen og mögen/möchten ændrer betydningen af et andet verbum, som står i infinitiv til sidst i sætningen: Ich kann gut schwimmen. I nutid har ich og er/sie/es samme form uden -t (er kann, sie muss). Pas på to klassiske fælder: müssen nicht betyder »behøver ikke«, mens nicht dürfen betyder »må ikke« – og i perfektum hedder det hat kommen können, ikke gekonnt. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og videregående niveau.
Skriftlig tysk
Opbygning af en skriftlig opgave
En god skriftlig tekst på tysk har en tydelig indledning, en hoveddel med afsnit og en afslutning. Brug bindeord som außerdem, deshalb, jedoch og zusammenfassend til at binde teksten sammen – og husk, at mange af dem giver verbet på plads 2 lige efter sig: Deshalb gehe ich … Tekstens form afhænger af genren: en uformel e-mail begynder med Liebe/Lieber, en argumenterende tekst med en problemstilling, og en rapport med formål og metode. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet (B- og A-niveau) og videregående uddannelser.
Sætningsopbygning
Ordstilling – verbet på plads 2
I tyske hovedsætninger står det bøjede verbum altid på plads 2 (V2-reglen). Begynder sætningen med andet end subjektet – fx et tidsled eller et sted – bytter subjekt og verbum plads: Heute gehe ich ins Kino. Alle andre verbdele – infinitiv, partizip og adskillelige forstavelser – står til sidst: Ich habe gestern einen Film gesehen. Danskere laver typisk fejlen Heute ich gehe, fordi dansk ordstilling ligner, men ikke er den samme. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk med feltmodellen.
Verber og tider
Perfektum og præteritum
Tysk har to fortider: perfektum (ich habe gespielt, ich bin gefahren) bruges mest, når man taler og skriver om sig selv, og præteritum (ich spielte, ich fuhr) bruges i fortællinger, aviser og fagtekster. Ved sein, haben og modalverberne bruger man præteritum også i talesprog: ich war, ich hatte, ich konnte. Perfektum dannes med haben eller sein + partizip II til sidst, og sein bruges ved bevægelse og forandring. Danskere laver typisk fejlen Ich habe gegangen. Artiklen dækker alle niveauer fra 7. klasse til akademisk tysk.
Præpositioner
Præpositioner med dativ og akkusativ
Nogle tyske præpositioner styrer altid akkusativ – durch, für, gegen, ohne, um – og andre altid dativ – aus, bei, mit, nach, seit, von, zu. Artiklen efter præpositionen skal derfor stå i den rigtige kasus: für den Vater, mit dem Bus, bei meiner Oma. Mange verber og adjektiver har desuden en fast præposition, som ikke svarer til dansk: warten auf, Angst haben vor, sich interessieren für. Den typiske danske fejl er at vælge præposition og kasus efter dansk. Artiklen har forklaring og opgaver til grundskolen, gymnasiet og voksne på begynder- og mellemniveau.
Præpositioner
Wechselpräpositionen – wo eller wohin?
Ni tyske præpositioner – an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor og zwischen – kan tage både akkusativ og dativ. Spørg »Wohin?«: er der en bevægelse mod et mål, står der akkusativ (Ich lege das Buch auf den Tisch). Spørg »Wo?«: angiver præpositionen et sted uden retning, står der dativ (Das Buch liegt auf dem Tisch). Verbparrene legen/liegen, stellen/stehen, setzen/sitzen og hängen følger samme mønster. Danskere tror ofte, at al bevægelse giver akkusativ – men der skal være et mål. Artiklen dækker grundskolen, gymnasiet og voksne.